Samtaleterapi i Odder

Niels rom

Jeg hedder Niels Rom, og tilbyder individual- og parterapi.
Baggrunden for henvendelse kan eksempelvis være parforholdsproblemer, eksistentielle problemstillinger, sygdom, mistrivsel, livskrise eller ønsket om at få mere retning eller glæde i sit liv.

Jeg har i over 20 år arbejdet med samtaleterapi.
Ved siden af min praksis har jeg siden 1999 været leder af Skandinaviens største frivillige åbne kriserådgivningscenter. Foruden mine egne klientforløb består mit arbejde her i undervisning og supervision af de ca. 60 medarbejdere omfattende psykologer, psykoterapeuter, socialrådgivere, sygeplejersker, sexologer, filosoffer, teologer, familieterapeuter, parterapeuter, coaches og studerende indenfor ovennævnte områder.

Inden denne ansættelse har jeg bl.a. været souschef på Psykiatrisk Hospital Risskov samt arbejdet i Horsens lokalpsykiatri (1994 – 1999). Jeg har endvidere fungeret som underviser for medicinstuderende, varetaget supervisionsgrupper og gruppeterapeutiske forløb, afholdt temadage m.m. Ud over min grunduddannelse og tilhørende psykiatriske specialeoverbygning, har jeg en 2½ årig supervisionsuddannelse. Jeg er desuden uddannet kommunikolog (1999 – 2007) - en uddannelse som har sammenfattet de forskellige psykoterapeutiske retningers mest virksomme "nøgler". Jeg var i den forbindelse medstifter af Nordisk Netværk for Kommunikologer. I 2013 afslutter jeg Speculars 5-årige psykologiske efteruddannelse, der bl.a. inkluderer kognitiv tilgang samt mindfulness.

Privat er jeg gift og har to børn.